Blog, 3D, CGI nyheder | Cadesign form

Profilfilm | Bliv inspireret af eksemplerne her | Cadesign form

Skrevet af Ninna Ørhøj Lauridsen | 10.11.20

Hvad er en profilfilm?

De forskellige typer video, som bliver brugt til at promovere virksomheder, brands og produkter, bliver ofte omtalt forskelligt, hvilket kun gør det mere forvirrende at forstå, hvilken slags video, du skal bruge i forskellige dele af din videomarketing.

Det samme gælder profilfilm og brandvideoer. Ja, kært barn har mange navne.

Den bedste måde, vi kan definere det på, er sådan her:

En profilvideo er et promoveringsværktøj, som gør det nemmere for din virksomhed, dit brand, dit produkt eller din service at blive benyttet, forstået og husket.

Lad os tage et kig på nogle af de - fra vores synspunkt - bedste profilvideoer.

1. OnRobot 

Dette eksempel på en profilfilm om OnRobot gør et godt stykke arbejde med at præsentere alle OnRobot Sanders funktioner og robottens evner i forskellige situationer. I takt med at teknologien udvikler sig og bliver mere avanceret hvert år, udvikler robotter sig også, og de kan derfor udføre mere avancerede opgaver. Denne video lykkes med at portrættere de komplekse opgaver, som OnRobot Sander kan gennemføre, og viser hvordan det kan være et aktiv for forskellige organisationer.

2. Schur 

En bæredygtig strategi er blevet væsentlig for alle virksomheder på tværs af brancher for at forblive konkurrencedygtige. I dag forventer forbrugerne gennemsigtighed fra virksomheder, og derfor arbejder mange organisationer på at implementere en bæredygtig strategi.

Schur, der tilbyder emballage, pakkemaskiner og pakkesystemer, så muligheden for at vise, at innovation og bæredygtighed kan gå hånd i hånd. I denne profilvideo præsenteres deres miljøvenlige poseløsninger og hvordan disse hovedsageligt består af genanvendeligt og nedbrydeligt materiale. Schur lykkes med at fremhæve deres innovationsevne og vise, at de arbejder hen imod en bæredygtig fremtid.

3. Kingfisher 

Dette eksempel på en profilfilm viser hvordan Kinfishers Atomia Range kan sammensættes og matches i flere forskellige kombinationer af opbevaringsmuligheder. Videoen viser, hvordan forskellige opbevaringskombinationer passer ind i ethvert værelse i dit hjem - baseret på dine behov.

4. Vejle Kommune 

Dette eksempel på en profilvideo om Vejle Kommune inviterer dig til at være en del af udviklingen af en ny bydel i Vejle, Ny Rosborg. I denne video præsenterer Vejle Kommune Ny Rosborg og fokuserer på at skildre, hvordan det bliver at bo i bydelen, hvilket er det overordnede budskab med profilvideoen.

5. Danfoss Crowne Plaza

Der er ingen tvivl om, at miljøet er på dagsordenen på en eller anden måde for alle virksomheder. Især inden for de brancher, som forurener mest. Hotelbranchen er ingen undtagelse, så derfor sætter hotellerne skilte op på værelserne, hvor de beder gæsterne om at genbruge deres håndklæder. Men det er ikke de eneste initiativer, de tager, til at være mere miljøvenlige.

Danfoss, som fremstiller energibesparende produkter, så en mulighed for at promovere en af deres kunders produkter på en pålidelig og forståelig måde med fokus på de positive miljømæssige effekter.

I den her profilvideo, kan du se forskellige metoder som interviews, on site-billeder og forklarende tekster og grafik, som tilsammen gør, at både Danfoss og deres kunde skiller sig ud fra konkurrenterne.

Læs også: "12 forskellige typer video som promoverer dit produkt professionelt"

6. Linak Care Kommunikationssystem

Dette eksempel på en profilvideo fra Linak skaber en empatisk fortælling om den globale udfordring med effektivitet i sundhedsvæsenet. Linak sælger kommunikationssystemer, som forbedrer kommunikationen mellem plejer og patient. Teknologi går fra at være et knap så følelsesbetonet emne til at blive menneskeliggjort. Den rammer målet med sloganet: "Vi forbedrer dit liv".

Læs også: "10 gode grunde til at explainer videoer er så effektive"

7. Rohde Nielsen

Hvis du arbejder i industrial- eller produktionsindustrien, så ved du nok alt om, hvor svært det er at sætte ansigt på de maskiner, du sælger. Hos Rohde Nielsen ville de vise deres potentielle og eksisterende kunder, at de er mere end bolte og tunge maskiner ved at fortælle virksomhedens historie gennem en profilvideo.

Læs også: "Sådan laver du en strategi for videomarketing"

8. CKL Software

I mere end 20 år har CKL leveret software, som optimerer virksomhedsprocesser. De ville med deres profilvideo vende deres budskab på hovedet ved hjælp af visuelle virkemidler, som hjælper seeren til bedre at forstå og huske deres services funktioner.

Læs også: "6 gode eksempler på explainervideoer"

9. Feldhaus Klinker

Feldhaus Klinker brugte film-lignende effekter og detaljer til at lave denne profilvideo, som viderebringer budskaber om kvalitet, tradition og højteknologisk produktion af deres mursten. Ved at fjerne alle farver og lave videoen kun i sort/hvid, stod budskabet klart frem: Vi er mennesker, vi er højteknologiske, vi er håndværkere.

Læs også: "Hvorfor (professionel) videomarkedsføring er så effektivt"

10. Sjølund

Sjølunds store udfordring som stålproducent var at formidle information om, hvad de laver, og hvordan de adskiller sig fra konkurrenterne. De ville fremhæve deres særlige evne til at lave noget så hårdt som stål til smukke former, som er både stærkere, lettere og mere energieffektive strukturer. Det er ikke et nemt job at bøje og svejse stål til former, og det kræver ekstrem præcision og håndværk at lave. Personligt er vi ret imponerede over, hvad de er i stand til hos Sjølund - se selv i denne profilvideo.      

Se også: "Videomarketingstatistik 2020"

11. Universal Robots

Robotbranchen er ikke ny, men for mange af de firmaer, som kigger på at købe og bruge robotter i deres virksomhed, er det et nyt område. Universal Robots ville med deres profilvideo give deres kunder ro i sindet med en præsentation af deres gennemtestede processer samt gode supportmedarbejdere og community.

 

Bonus/advarsel om selvpromovering

Okay, okay, vi ved godt, det er kikset at bringe vores egen profilvideo på bane, men...

Vi er bare så stolte af den.

Uden yderligere omsvøb: Her er den.

Mangler du et videohold?

Hvis du mangler et professionelt videohold til dit næste projekt, så er du det rette sted. Hos Cadesign form er du sikker på at få et professionelt og meget erfarent videoproduktionshold, uanset hvor du befinder dig, eller hvis du gå rent digitalt med en 3D-film. Tjek vores filmservices eller kontakt os for et tilbud.